Den grønne omstilling sker lige nu

Den grønne omstilling i vores samfund er i gang, den sker lige så stille og roligt nu, og befolkningen og industrien er nu endelig kommet med ind i kampen. Det var også på tide, for det er tydeligt for enhver, at vores klode lider under den måde, vi mennesker lever og forbruger på. Vi skal omstille vores måde at leve, producere og forbruge på, og vi skal tænke i helt nye baner og det gælder alle områder af livet. Det er en spændende process, og vi mennesker har gjort det før, da vi gik fra at være bondesamfund til at blive industrialiserede, ja vi har gjort det så længe vi har levet på jorden. Så vi kan også det her, men det kræver, at vi står sammen og går helhjertet ind i processen. Og ja det kommer til at gøre ondt, for vi skal til at undvære, og det er vi ikke vant til, men vi får noget godt ud af det. En klode i bedre balance, og et mere harmonisk liv, det er da godt.