Skal man ud og købe et hus eller en anden type bolig, så er langt de fleste nødt til at optage enten et eller flere boliglån, fordi det er de færreste, der har råd til at betale for hele deres nye bolig alene med deres opsparing. Der findes rigtig mange forskellige lån til bolig på markedet, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilket lån man skal tage. Det gælder især, hvis man for eksempel er førstegangskøber, eller hvis man ikke er særlig god til økonomi.
Vælg mellem flere forskellige slags boliglån
Som nævnt findes der mange forskellige typer lån til bolig, som hver har sine fordele. Hvilket Boliglån man skal vælge afhænger af flere forskellige faktorer. Ønsker man for eksempel at betale af på lånet, eller ønsker man i stedet for et afdragsfrit lån? Det kan også være, at man allerede på forhånd ved, at man ikke skal bo i boligen i mere end for eksempel 10 år, og så er der stor forskel på, om man bør afdrage på sit lån eller ej, ligesom der også er stor forskel på, hvilken type rente man bør vælge. Der findes nemlig både fastforrentede lån, hvor man låser renten i en bestemt periode på X antal år, og så findes der lån med variable renter, hvor renten kan variere.
Få hjælp af en rådgiver
Det er for de fleste en rigtig stor ting at skulle ud og købe bolig, og der er som regel også rigtig mange penge involveret i bolighandlen. Det kan derfor være en rigtig god ide at alliere sig med en dygtig rådgiver, som man har tillid til. Det kan enten være en rådgiver i banken, men det kan også bare være et familiemedlem, som har styr på de forskellige typer lån samt fordelene og ulemperne ved dem. Det vigtigste er, at man stoler på, at vedkommende giver en den rette rådgivning, så man træffer det rette valg på baggrund af de informationer, man får.